Velsammensat smagekasse

Er der noget så vidunderligt forfriskende som kølig Riesling til sommermiddagen? Eller til frokosten på terrassen? Eller til aftenturen på stranden? Vi er i hvert fald mange hardcore fans af netop denne drue, og nu kan du hos Holte Vinlager købe en smagekasse med et herligt udvalg af skønne Riesling-vine – og så er der endda gratis levering i lokalområdet!

Holte Vinlager skriver i sit nyhedsbrev:

“Spørger man de vinkyndige om, hvilken hvidvinsdrue, de holder allermest af, vil navnet, Riesling, nok nævnes et overtal af gange! Det er nemlig en højtelsket drue, der laves i flere forskellige stilarter. Fælles for dem alle er dog, at de byder på en imponerende høj og flot syre, som giver en enormt forfriskende og opkvikkende effekt.

Riesling-druen stammer fra Tyskland, men på den anden side af Rhinen, i den franske, Alsace-region, der spiller den også førsteviolin i en stil, som er mere kraftig, og for det meste altid tør, ift. de tyske Riesling-vine, som bl.a. også kan være ekstremt lette, elegante, lavalkoholiske og søde.

Få Riesling under huden med denne lækre Riesling-smagekasse! Vær dog opmærksom på, at når du først har lært denne sort at kende, er det næsten umuligt at vænne sig af med den igen; den er nemlig alt for spændende og charmerende til at modstå!”

Læs meget mere om de enkelte vine i Riesling-smagekassen og bestil den her. Og vil du lære mere om Riesling-druen, tilbyder Holte Vinlager denne podcast, som du kan lytte til i ro og mag, når du har tid og lyst.

Læs mere om Holte Vinlager her.

 

Foto: Holte Vinlager, pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev