Særforestilling for ukrainske børn
Vil du hjælpe? Så se Skammerens Datter lørdag den 15. april kl. 15.00 og deltag i en eftermiddag i Ukraines tegn.
Søren Pilmark byder som ambassadør for SOS Børnebyerne velkommen til eftermiddagens særforestilling for hele familien.
Herboende ukrainske børn synger den ukrainske nationalsang i kor. Børnene går i øjeblikket på Tjørnemarksskolen i Gentofte på grund af krigen i deres hjemland.
Efterfølgende spiller Skammerens Datter om Dinas mod, jernvilje og retfærdighedskamp mod onde kræfter som særforestilling.
Handling bag ordene
Det bliver en eftermiddag i næstekærlighedens tegn, hvor vi sætter handling bag ønsket om at hjælpe mennesker i nød. Denne gang er det de nødstedte familier i Ukraine, som SOS Børnebyerne lægger alle kræfter i for at hjælpe i de kommende måneder. Børnene fra Tjørnegårdsskolen er et levende symbol på håb. De vil nemlig allerhelst hjem. Hjem til en uvis fremtid i Ukraine.
SOS Børnebyerne hjælper udsatte børn og familier i hele verden. Med dette initiativ ønsker de at hjælpe de hårdest ramte børnefamilier i Ukraine. SOS Børnebyerne hjælper især med mad, rent vand, medicin og varme tæpper samt krisehjælp og psykosocial støtte.
SOS Børnebyerne bliver ved med at hjælpe på stedet, så længe det er et behov.
Der vil til særforestillingen være en forhøjet billetpris, som går til SOS Børnebyernes vigtige arbejde.
Særforestilling lørdag den 15. april kl. 15
Køb billet til 15. april kl. 15 →
Se mere om Skammerens Datter →
Bellevue Teatret