Stor tilføjelse til vores særvisning af The Big Blue!

Det er lykkedes os at få den danske verdensstjerne, fridykker og rekordindehaver Stig Severinsen til at komme og introducere Luc Bessons mesterværk The Big Blue, når vi viser klassikeren på onsdag d. 22. december.

Stig Severinsen er indehaver af adskillelige rekorder i både længde- og dybdedyk. Senest har han sat Guinness rekord i 2020 med et dyk på 202 meter på blot et enkelt åndedrag.

Kig forbi Gentofte Kino til en fantastisk aften, vi glæder os til at tage imod jer!

——————————————————————————————————-

Tag sikkert i Gentofte Kino.

Biografen er fortsat åben, og vi har god plads mellem rækkerne med 2 meters benplads. Du skal blot huske dit coronapas, og have mundbind på, når du ikke sidder ned i enten foyeren eller i salen.

Alt vores personale er testet og har gyldige coronapas.

The Big Blue

Glæd dig til Luc Bessons klassiker fra 1988 The Big Blue (Le Grand Bleu) i en nyrestaureret udgave og med introduktion af fridykker og rekordholder Stig Severinsen The Big Blue (Le Grand Bleu) er en ægte klassiker, og denne aften introduceres filmen af den danske verdensstjerne, fridykker og rekordindehaver, Stig Severinsen.

Stig Severinsen er indehaver af adskillelige rekorder i både længde- og dybdedyk. Senest har han sat Guinness rekord i 2020 med et dyk på 202 meter på blot et enkelt åndedrag.

The Big Blue er historien om barndomsvennerne Jacques og Enzo, der har en fælles fascination af havet og dybhavsdykning – den rå slags uden maske og ilt. Jacques (Jean-Marc Barr) er drømmeren, som elsker legen med delfinerne. Enzo (Jean Reno) dyrker dykningen som et middel til at bevise sin egen styrke og mandighed. Som voksne mødes de i en dykkerkonkurrence på Sicilien til den endelige test: Hvem tør drage længst ned i dybet? Billederne af det dybblå Middelhav og Eric Serras musik gør filmen til en 80’er-klassiker.

Bemærk: Vises med engelske undertekster.

Onsdag den 22. december kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Vi har masser af særarrangementer på programmet i Gentofte Kino

Se alle særarrangementer og køb billetter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev