Tag sikkert i Gentofte Kino.

Biografen er fortsat åben, og vi har god plads mellem rækkerne med 2 meters benplads. Du skal blot huske dit coronapas, og have mundbind på, når du ikke sidder ned i enten foyeren eller i salen.

Alt vores personale er testet og har gyldige coronapas. ——————————————————————————————————-

Den kommende tid byder på masser af spændende arrangementer i Gentofte Kino.

Vi lægger ud med The Sound of Music med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne – det foregår søndag den 19. december..

Den 21. december er der legendarisk musical på programmet med den originale West Side Story fra 1961.

Dagen efter – den 22. december – tager vi ned under havoverfladen, når vi viser Luc Bessons mesterværk The Big Blue!

Og så kan vi endelig fortælle, at vi første juledag viser verdens bedste julefilm, nemlig Det er herligt at leve!

Torsdag den 16. december har vi premiere på den nye film om familien Krumborg, nemlig Krummerne – Det er svært at være 11 år.

Og så har vi fortsat masser af forestillinger af Ridley Scott’s storfilm House of Gucci med bl.a. Lady Gaga, Al Pacino, Adam Driver og Jared Leto i de bærende roller.

Kig forbi Gentofte Kino, vi glæder os til at tage imod jer!

The Sound of Music – Gense klassikeren med Julie Andrews & Christopher Plummer

Robert Wises eviggrønne musical følger Kaptajn von Trapp (Christopher Plummer), hans syv præmiebørn og guvernanten Maria (Julie Andrews) i Alpernes idyl. Og dog er ikke alt fred og fordragelighed: 2. verdenskrig er det truende bagtæppe, og det kommer også til sammenstød mellem den disciplin-orienterede kaptajn og den selvsikre, legesyge Maria, der egentlig er aspirerende nonne, men forlader sit kloster for at blive barnepige i familien. Med sang og sjov bringer Maria glæde, og snart spirer forelskelsen mellem hende og enkemanden von Trapp.

Søndag den 19. december kl. 16.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

West Side Story – Gense den fantastiske musical i originaludgaven fra 1961

Den yndige, uskyldige puertoricanske Maria, der er søster til en barsk bandeleder i New Yorks underverden, forelsker sig i Tony, der er modvilligt medlem af en rivaliserende bande amerikanske drenge. Deres kærlighed er stærk, ren – og bliver relativt kort – for deres respektive familier er ude af stand til at acceptere kærlighed på tværs af egne rækker. I 1961 overførtes Leonard Bernsteins musical fra Broadways scener til filmens univers, hvilket bragte den helt op i filmhistoriens øverste luftlag. ‘West Side Story’ blev nomineret til 11 Oscars i 1962, den vandt de 10, bl.a. Bedste Film.

Tirsdag den 21. december kl. 19.30 Billetpris: 125 kr.

Køb billetter

The Big Blue – Nyd Luc Bessons eventyrlige klassiker

Luc Bessons film er intens, visuelt nyskabende og ekstremt højspændte, både hvad angår actionsekvenser og emotionelt drama. Det er også tilfældet med ‘The Big Blue’, historien om to barndomsvenner med en fælles fascination af havet og dybhavsdykning – den rå slags uden maske og ilt. Jacques (Jean-Marc Barr) er drømmeren, som elsker legen med delfinerne. Enzo (Jean Reno) dyrker dykningen som et middel til at bevise sin egen styrke og mandighed. Som voksne mødes de i en dykkerkonkurrence på Sicilien til den endelige test: Hvem tør drage længst ned i dybet? Billederne af det dybblå Middelhav og Eric Serras musik gør filmen til en 80’er-klassiker. Bemærk: Vises med engelske undertekster.

Onsdag den 22. december kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Det er herligt at leve – Oplev verdens bedste julefilm

Hvordan ville verden se ud, hvis du aldrig var blevet født? Sparekassemanden George Bailey fra lillebyen Bedford Falls har ufrivilligt formøblet sine medborgeres sparepenge, men en kold julenat, hvor George er på selvmordets rand, viser en engel ham, hvordan verden ville se ud uden ham. Det er et endnu mere sølle syn. Den opmuntrende, dog rørende julefortælling er instrueret af Hollywood-veteranen Frank Capra, og er en af filmhistoriens populæreste julefilm elsket af både publikum og anmeldere.

Lørdag den 25. december kl. 17.15 Billetpris: 110 kr.

Køb billetter

Krummerne – Det er svært at være 11 år

”Skærmen” fylder meget i hverdagen hos familien Krumborg. Mor synes, familien skal komme hinanden ved, så Krumme foreslår skærmfri uge, for på den måde slipper Krumme for at blive drillet henne i skolen for sin gamle skodmobil. Stine bliver rasende, mor synes, det er fornuftigt, far gør som mor siger, og Grunk har bare tænkt sig at snyde. Men hvad skal man så lave? Krumme finder nogle gamle Kim-bøger på loftet, som han sluger råt, og han bliver inspireret til at starte sit eget detektivbureau med sin ven Tom. Da forbryderne, Tina og Jeff, stjæler Anastasia-diamanten fra Nationalmuseet, ser Krumme sin chance: At fange forbryderne for at vinde Yrsas hjerte. Men det går ikke så let som i Kim-bøgerne, for det er nemlig svært at være 11 år, når man også vil vinde Yrsas kærlighed.

Se alle spilletider og køb billetter

House of Gucci – Familiedrama af Ridley Scott

‘House of Gucci’ er inspireret af den chokerende sande historie om familieimperiet bag det italienske modehus Gucci. Med tre årtiers kærlighed, forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende mord ser vi, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol.

Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.

Den imponerende rollelister omfatter bl.a. Lady Gaga, Adam Driver, Jared Leto, Jeremy Irons, Salma Hayek og Al Pacino.

Se alle spilletider og køb billetter

Særarrangementer i Gentofte Kino

Forpremiere: Spencer – i samarbejde med Biografklub Danmark

Som Prinsesse Diana (Kristen Stewart) er pa vej til endnu en juleferie med den royale familie pa Sandringham Gods. Hun ved, at ægteskabet med Charles er ved at falde fra hinanden. Han ses ofte med Camilla Parker-Bowles, og Diana er tvunget til at spille den perfekte hustru. Hun er fanget i en umulig rolle og ønsker kun at beskytte sine sønner, Harry og William. Alle kender den stramme royale julerutine med store middage, fasanjagt og ligegyldig snak. Diana kender spillet. Men denne jul vil alting blive anderledes. ‘Spencer’ er fortællingen om, hvad der ma ske skete i de skæbnesvangre dage med en sensationel Kristen Stewart som Diana i de definerende dage af hendes ægteskab.

Tirsdag den 14. december kl. 20.00 og Onsdag den 15. december kl. 20.00 Billetpris: 110 kr.

Køb billetter

I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek

Peddersen og Findus: Den bedste jul nogensinde – Tag børnene med i biografen

Der er to dage til juleaften, og Peddersen og Findus er sneet inde på deres lille gård. Den lille kat er nervøs for, om det overhovedet bliver jul i år, da de er løbet tør for mad, og det er umuligt at fælde et juletræ i skoven. Peddersen forsikrer dog, at det nok skal blive jul, og at det helt sikkert bliver den bedste jul nogensinde. Heldigvis bliver det snart bedre vejr, og de kan endelig tage i skoven efter et juletræ. Uheldigvis kommer Peddersen galt af sted med foden, og de må gå hjem uden deres træ. Findus kan ikke forstå, hvorfor Peddersen ikke vil tage imod hjælp fra deres naboer, men til sidst får de to bygget noget, der minder om et juletræ, og juleaften kan endelig begynde. Pludselig banker det på døren, og ude foran står deres søde naboer med armene fulde af lækkerier. Nu kan de alle fejre jul sammen alligevel.

Peddersen og Findus: Den bedste jul nogensinde er en charmerende historie om at give og modtage samt vigtigheden af gode venskaber og naboer

Lørdag den 18. december kl. 10.00 Billetpris: 35 kr.

Køb billetter

Halløj i operaen – Med oplæg af Poul Malmkjær, samt bobler & kransekage

Groucho, Chico og Harpo tager i “Halløj i operaen” gas på det bedre borgerskab med en farce, hvor Groucho endnu en gang lader sine uforskammetheder gå ud over Margaret Dumont, som spiller den stenrige mrs. Claypool. Da Groucho erfarer, at der er urimeligt mange penge i opera, udnytter han et ungt elskende pars ufrivillige adskillelse til egen fordel. På en sejllads over Atlanten fyrer Groucho godt og grundigt op under sin skatkiste (mrs. Claypool), men til sin overraskelse er der blinde passagerer i kufferten og forviklingerne står snart i kø for at snuble over hinanden.

Denne særvisning introduceres af filmkritiker, filmhistoriker, forfatter og oversætter Poul Malmkjær.

Onsdag den 29. december kl. 19.30 Billetpris: 110 kr.

Køb billetter

Dagen derpå: Goodfellas – Med cheeseburger og nuggets fra McDonald’s

Start det nye år i selskab med Robert De Niro, Ray Liotta & Joe Pesci når vi viser Goodfellas fra 1990 i Gentofte Kino.

Da enkelte måske har en smule ondt i håret efter en festlig nytårsaften, har vi sørget for, at man også kan købe en billet, som inkluderer både en cheeseburger og 6 nuggets fra McDonald’s – what’s not to like?

Martin Scorseses moderne klassiker om den amerikanske mafias livsform og blodige forbryderkultur er på én gang grum, grotesk og grundkomisk – og så er den baseret på autentiske begivenheder. ’Goodfellas’ følger Henry Hill, fra han bliver stik-i-rend-dreng for mafiaen og til, han som voksen må konfrontere sine gangsterforbindelser. Undervejs fører Scorsese tilskueren gennem 30 år af USA’s historie. I takt med at gangsterverdenens faste spilleregler går i opløsning, bliver Henrys tillid til mafiaens familieorden udfordret. Ray Liotta vækker både afsky og fascination i sin troværdige rolle som Hill, og han får solidt modspil af blandt andre Robert De Niro, Paul Sorvino, Lorraine Bracco og Joe Pesci. Sidstnævnte vandt en Oscar for sin mere end halvgale figur.

Bemærk: billetter inkl. McDonald’s skal bookes senest 30. december kl. 12.00. Husk at vælge korrekt billettype!

Lørdag den 1. januar kl. 14.30 Billetpris: 135 kr. inkl. McDonalds // 100 kr. uden mad

Køb billetter

Filmklassikeren: Fargo

Frances McDormand fik en Oscar for rollen som den elskelige, højgravide og gennemsnu politikommissær Marge Gunderson i Coen-brødrenes fabelagtige tungen-i-kinden-thriller, der udspiller sig i øde omgivelser blandt fåmælte skandinaviske indvandrere i et sneklædt Minnesota. En vaskeægte kultperle, som siden er blevet til en afholdt tv-serie. Bilsælgeren Jerry Lundegaard (William H. Macy) er kommet i økonomisk uføre på grund af nogle lyssky transaktioner. Han hyrer derfor et par slette fyre til at kidnappe sin kone og opkræve løsesum af hendes velstående far. Det fører undervejs til nogle groteske mord, som den evigt grovsultne sporhund Mrs. Gunderson med stoisk ro går i gang med at opklare. Som altid hos Coen-brødrene er underholdningsknappen drejet på max, og de sorthumoristiske indslag står i kø, mens handlingen skrider frem.

Fredag den 7. januar kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Vi viser stadig

Trøffeljægerne fra Piemonte

‘Trøffeljægerne fra Piemonte’ vil appellere stærkt til både foodies og madører, hundeejere, Italiens-elskere og alle med smag for smukt iscenesatte dokumentarer med virtuost drevne fortællinger. Filmens hovedpersoner er Carlo, Sergio og Aurelio – tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det handler om at spore den sjældne alba-trøffel i Piemontes skove. Humoren, både skæv og overgiven, bidrager væsentligt til fornøjelserne, men der hviler også en rørende melankoli over alle fortrædelighederne, for hvordan skal det dog gå med den stolte trøffeljæger-tradition, når filmens elskelige persongalleri indenfor en pænt overskuelig tidshorisont stempler ud?

Se alle spilletider og køb billetter

Familien Jul og Nissehotellet

Hugo på tolv år elsker stadig nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende. Hugo beslutter derfor at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor. Men da familien er på juleferie, opdager han, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre og bor alene med sine søskende. Sne vil hjem til nissernes land, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi. Spørgsmålet er, om Hugo lader sig overtale til endnu et nisseeventyr…

Se alle spilletider og køb billetter

No Time To Die Film nr. 25 i rækken om agent 007 med licens til at dræbe er blevet taget rigtigt flot imod af danskerne! I Gentofte Kino har filmen nu overtaget førstepladsen som den største James Bond-film nogensinde – 1000 tak til alle jer gæster, som har set det seneste kapitel i 007-serien! Og der er stadig rig mulighed for at se den – følg linket nedenfor.

Se alle spilletider og køb billetter

Sidste chance

Skyggen i mit øje Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra DenFranske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen. Langt derfra – på den anden side af Nordsøen – gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos Hovedkvarter midt i København. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen…

Køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev