Se Tulipanfeber i Gentofte Kino

Om tre nye, gode film på programmet skriver Gentofte Kino i sit nyhedsbrev:

I denne uge har storfilmen DUNKIRK danmarkspremiere i Gentofte Kino:

26. maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af fjendtlige styrker. De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider. Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden. Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater. Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud…

Medvirkende: Bl.a. tusindvis af andre Tom Hardy, Cillian Murphy, Aneurin Barnard, Harry Styles, Kenneth Branagh m.fl. Instruktør er den verdenskendte Christopher Nolan, som bl.a. har instrueret Insomnia, Batman begins, The Dark Knight og Inception.

KIDNAPNING der er en hæsblæsende nyfortolkning af Bjarne Reuters første bog i den populære Bertram serie – eller sagt på dansk: Olsen Banden og Blinkende Lygter for hele familien. Historien handler om Bertrams familie, der af deres småkriminelle Onkel Georg, bliver hvirvlet ind i et kidnapningsforsøg af en rigmandsdreng, men tingene går ikke som planlagt.  Det er et super cast med Brian Lykke som Onkel Georg og Luca Coker som Bertram. Luca så vi sidst som Villads i Villads Fra Valby og Grunk i den sidste Krummefilm. Instruktøren er Frederik Nørgaard der har haft stor succes med Villads Fra ValbyBjarne Reuters KIDNAPNING som bog var en spontan succes, da den udkom. Til forskel fra de traditionelle danske familiefilm er hovedkarakterer i KIDNAPNING forbryderne og de lever på samfundets bund. På trods af det elsker vi dem og holder med dem. Det er ikke er set siden Olsen Banden, og Bertram bøgerne er også blevet sammenlignet med de populære Olsen Bande film.Som 8-årige Bertram erklærer: ”Hvem siger at forbrydelse ikke betaler sig”?

TULIPANFEBER

Oscarvinder Alicia Vikander fra ’Den danske pige’ er tilbage i et elegant og medrivende drama om kærlighed og begær, hvor hun spiller over for Christoph Waltz og Judi Dench.

Amsterdam i 1600-tallet. Den velhavende og aldrende købmand Cornelis Sandvoort (Christoph Waltz) hyrer en ung maler til at male et portræt af sin unge, smukke hustru, Sophia (Alicia Vikander) og ham selv. Sophia og maleren forelsker sig i hinanden, mens hun sidder model for ham. De indleder en passioneret og hemmelig affære og mens tulipanfeberen er på sit højeste, iværksætter de to elskende en risikabel og livsfarlig plan for at sikre en fremtid sammen.

Tulipanfeberen, også kendt som tulipanmanien, var en periode i den hollandske guldalder, hvor købsprisen på tulipanløg nåede ekstraordinære højder for dernæst at falde dramatisk. Da tulipanfeberen nåede sit højdepunkt, i starten af 1637, blev udvalgte tulipanløg solgt for mere end ti gange årslønnen for en udlært håndværker. Denne udvikling anses generelt for den første spekulative økonomiske boble og begrebet ’tulipanfeber’ bruges nu til at betegne økonomiske bobler, hvor en genstands handelsværdi langt overstiger dens egentlige værdi.

Tulipanen blev introduceret i Holland i slutningen af 1500-tallet og blev hurtigt en eftertragtet vare på grund af dens unikke farver og udseende. I samspil med den stigende rigdom i landet, blev tulipanen en luksusvare der symboliserede høj status. Der kom hurtigt spekulanter til markedet, og handlen gik rasvæk på diverse bodegaer i og omkring Amsterdam. Omfanget af tulipanfeberen og dens indvirkning på den bredere hollandske økonomi er omdiskuteret – hvor nogen argumenterer for vidtrækkende konsekvenser af kollapset, mener andre, at det blot påvirkede en mindre del af befolkningen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier