Vi satser benhårdt på, at vi i 2022 med fuldstændig ro i sindet igen kan invitere til Holte Vinfestival!
Men i år må vi desværre igen meddele dig, at vores årlige vinfestival på Børsen er aflyst. Og i lighed med sidste år har det bestemt ikke været nogen nem beslutning at træffe.
Vores vinfestival har gennem mere end 30 år været kendetegnet ved en helt særlig ting: Det er vores leverandører – altså dem, der fremstiller vinene – der skænker vinen på vores vinfestival. Og det kan vi desværre ikke være 100% sikre på kan lade sig gøre i år.
Der ligger rigtig mange begrundelser og overvejelser bag beslutningen. Men hvis vi ikke kan være helt sikre på at vores gæster får den samme gode oplevelse som de er vant til, så vil vi hellere aflyse end satse på at afholde vinfestivalen med risiko for, at mange af vores leverandører ikke har mulighed for at komme til Børsen i København.
Det er naturligvis corona situationen der stadig spøger. Selvom vi i Danmark efterhånden har ret godt styr på den, og de fleste danskere er blevet vaccineret, så er tilfældet ikke det samme i de lande vores leverandører kommer fra. Vores leverandører ER vinfestivalen og vi kan desværre ikke være sikre på at de kommer, da situationen i nogle lande, stadig er meget usikker.
Vi ser frem til at kunne invitere dig til Danmarks hyggeligste vinfestival i 2022!