Oppenheimer

Du kan lige akkurat nå at bestille billetter til premieren på “Oppenheimer” i Gentofte Kino! Premieren er torsdag den 20. juli 2023 kl. 19.00-ca. 22.00! Undervejs i filmen er der pause, hvor man vil kunne bestille forfriskninger.

Gentofte Kino skriver om “Oppenheimer” i sit nyhedsbrev:

“Christopher Nolan benytter sig som regel af det gigantiske 70 mm-format, når han skal lave sine konceptuelt fængende storfilm. Hans nye film “Oppenheimer” udnytter filmformatets visuelle potentiale til fulde. Filmen er baseret på den Pulitzer-prisvindende bog “American Prometheus: The Triumph and Tragedy og J. Robert Oppenheimer” af Kai Bird og Martin J. Sherwin.

Cillian Murphy har hovedrollen som den amerikanske forsker J. Robert Oppenheimer, der spillede en skæbnesvanger rolle i udviklingen af atombomben. Derudover er der flere store stjerner som Emily Blunt, Florence Pugh, Matt Damon, Kenneth Branagh, Josh Hartnett, Rami Malek og Robert Downey Jr.”

Filmen vises i 70 mm – som bekendt har biografen lige fået splinternyt lærred og nye højtalere, bl.a for at gøre 70 mm-oplevelsen endnu bedre! Om dette tilføjer Gentofte Kino:

“Filmrullerne er enormt store, når man har med det kæmpemæssige format at gøre. Ét enkelt 70 mm billede er flere gange større end et billede på en almindelig 35 mm film. Det betyder, at billedet på lærredet bliver skarpere, og at kontrast og farvemætning bliver dybere. Det giver en filmoplevelse, der opleves nærmest tredimensionel, fordi det store billede indeholder langt mere billedinformation og langt flere detaljer i forhold til 35 mm.”

Bestil billetter til premieren her.

Læs meget mere om Gentofte Kino her.

 

Illustration: Gentofte Kino, presse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev