Mens vi venter på foråret, som vi fornemmer snart er på vej, byder vi indenfor i varmen, hvor vi har mange hyggelige og festlige arrangementer i kalenderen. Og husk, du altid kan kigge indenfor til en kop kaffe eller et glas vin i vores hyggelige lounge.
Søndag den 23. februar er det fastelavn – og hvad enten du er klædt ud eller ej, så står restauranten klar fra kl. 12.00 med fastelavnsboller og varm kakao. Og husk, at vores nabo, Skovshoved Kro traditionen tro, hænger fastelavnstønden op i gården, hvor små trolde, prinsesser og andre væsener er velkomne.
Eventkalenderen byder bla. foredrag og intimkoncert med Erann DD – det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev. Og menukorter har også fået forårsfornemmelser med bla stenbiderrogn og rødspættefilet.