Pilates styrker din kropsbevidsthed og forbedrer din kropsholdning gennem bevægelser, som giver dig en stærk og smidig krop. Træningen er funktionelt orienteret, og målet er at hjælpe din krop til at fungere optimalt i hverdagen. I træningen arbejder du med de små stabiliserende muskler omkring leddene.

Du kan få fordele af Pilates og Reformer-træning, uanset om du allerede er veltrænet og ønsker at optimere din form, eller om du har brug for at starte træning efter lang tids inaktivitet,

Foto House of Pilates Charlottenlund

måske på grund af en skade. Pilates er en form for motion, der i modsætning til f.eks. bodybuilding minimerer risikoen for skader. Pilates er både en skånsom og effektiv træningsform – og i House of Pilates Charlottenlund er du sikret den grundige vejledning, der gør, at du kan nå dine mål.

Refomer-pilates – også for mænd
Det eneste krav er, at du helbredsmæssigt skal være i stand til at træne, og du skal være over 150 cm høj for at kunne bruge Reformeren.

Reformer-træning foregår på en Reformer-bænk – en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt Reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen. Uanset udgangspunkt sørger Reformer-maskinen for, at du bliver både støttet og udfordret, så træningen passer lige præcis til dig.

Reformer-Pilates har været stærkt medvirkende til, at også mange mænd i dag dyrker Pilates. Begge køn har gavn af den styrke og smidighed, som Reformer-Pilates giver. Ydermere opnås bedre balanceevne, en flottere kropsholdning, færre spændinger i kroppen og generelt øget velvære.

Mentaltræning
Der er også store mentale fordele ved Pilates. Træningen har en meditativ effekt, fordi åndedrættet er i fokus. Dermed virker Pilates beroligende på nervesystemet og sænker mængden af stresshormon i kroppen.

”At kunne mærke sin krop er nøglen til en stærk core (kerne) og en sund kropsholdning. Derfor tager vi udgangspunkt i langsomme, præcise bevægelser kombineret med fokus på åndedrættet, som er med til at skabe bedre bevægelighed i din krop. Pilates handler om balance, fysisk såvel som mentalt,” forklarer Lotta Steuch, direktør i House of Pilates Charlottenlund.

I Pilates-studiet er der max 10 personer på hvert hold, og alle instruktører er veluddannede indenfor forskellige Pilates retninger og har en høj faglig stolthed.

”Vi lægger vægt på nærvær, og på at være tilstede for vores dejlige medlemmer. Det kan vi gøre, fordi vi er et lille studie, hvor der er fokus på den enkelte,” siger Lotta Steuch.

Lotta har arbejdet med mennesker i hele sin karriere som leder bl.a. inden for HR, og har prøvet på egen krop, hvad der sker under stress og sygdom. Pilates blev hendes vej ud af et hårdt sygdomsforløb, en værdifuld erfaring, som hun i dag bruger i sit arbejde i House of Pilates, hvor medlemmerne – både mænd og kvinder – træner af mange forskellige gode grunde.

Hvad siger kunderne? Læs videre her. 

House of Pilates Charlottenlund ApS 
Ordrupvej 55A
2920 Charlottenlund
51 52 42 16
info@houseofpilates.dk

Følg House of Pilates Charlottenlund på Facebook 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev