Der er mange gode grunde til at mødes til kulturoplevelser: Film står stærkt i de kommende uger – Gentofte Kino holder fødselsdag med film noir-klassiker, DOX-festivalen giver dig solidt stof til eftertanke, og årets Oscar-topscorer kan ses i MovieHouse.
Der er også teaterpremiere, keramisk kunstmøde, søndagsjazz og hele tre grønne udflugtsmål til dine forårsdage.
Velkommen til – og rigtig god fornøjelse.
PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.
Nye medlemmer kan melde sig til her STÆRKE FILM FRA VIRKELIGHEDEN
DOX-festivalen giver dig film i særklasse den kommende uge:
I Vangede Kirke kan du se en livsbekræftende film om Svend Aukens sidste dage. På Hovedbiblioteket kommer du tæt på den toppolitiske virkeligheden i en film om Angela Merkel, og senere på ugen kan du følge med, når et museum i Amsterdam spørger sig selv, hvad man stiller op med en kunsthistorie, der kun har værker af mænd?
Læs mere og book billetter her OSCAR-VINDER I MOVIEHOUSE
Én film fik hele syv at de virkelig tunge Oscars ved Hollywoods prisfest i søndags og MovieHouse har den klar, så I kan se den på det store lærred: Det er selvfølgelig filmen med den lidt hektiske titel Everything Everywhere All at Once. Se den denne fredag eller lørdag.
Book billetter her GENTOFTE KINO: FILM NOIR-FØDSELSDAG
Den 31. marts fylder Gentofte Kino 85 år og du er inviteret til fejring med stor filmkunst. På dagen er der fødselsdagskage og film noir-klassikeren Kvinden uden samvittighed (Double Indemnity) – Billy Wilders mageløse mesterværk fra 1944. Tillykke til alle!
Book billetterne her EN GÅTUR I DET GRØNNE – FORSTBOTANISK HAVE
Forstbotanisk Have bag Charlottenlund Station blev anlagt i 1838 af Københavns Universitet – her skulle botanikken studeres. I dag er haven en helt utrolig frodig oplevelse med vækster, du ikke ser hver dag.
Find vej her PÅSKETUR TIL GARDERHØJFORTET?
Garderhøjfortet er perfekt til en udflugtsdag – og i påskeferien kan børnene lave deres egen soldaterkylling og løse et gækkebrevsmysterium. Der er også familierundvisninger og meget mere.
Planlæg besøget her SIDSTE CHANCE: MAGIEN BAG PIXAR
Foto: Joakim Züger
Påsken er sidste chance for at opleve Experimentariums særudstilling ‘The Science Behind Pixar’. Det er facinerende for alle aldre at prøve kræfter med annimation og opleve, hvordan kunst, naturvidenskab og teknologi skaber filmmagi.
Planlæg besøget her FORÅRETS FAMILIEFORESTILLING!
Har I sikret jer billet til Skammerens Datter på Bellevue Teatret? Over 100.000 har allerede taget forestillingen af trekløveret Høg, Aagaard og Svanekier til hjertet siden urpremieren for 10 år siden. Dinas kamp mod drager og det onde er stadig aktuel – og sangene klinger stadig lige ind!
Book billetterne her GENTOFTE JAZZKLUB I BYENS HUS
Der er godt med søndagsjazz i Byens Hus – nu på søndag den 19. marts er det Nolanauts, der spiller New Orleans jazz, og her er der fri entré for unge jazz-begyndere under 25 år.
Find info om denne og kommende koncerter her GAUGUIN OG LILJA PÅ ORDRUPGAARD
Foto: Klara Lilja, VAse with Heart. Foto: Anders Sune Berg
Ny udstilling med magiske fabeldyr, løsrevne vragdele og bløde koraller i et sanseligt univers: Den fremadstormende Klara Lilja og Jean René Gauguin er født med mere end 100 års interval, men de deler en eksperimentende tilgang til lerets og glasurens uendelige muligheder. Se Ordrupgaards nye særudstilling fra den 24. marts – udstillingen med Jesper Christiansen kan du se helt frem til 3. september.
Læs om udstillingen her ØREGAARD – OMVISNING OG PARKRUNDE
Så er de her! Krokusserne har fundet vej og pynter i parken. Tag en rundtur og drop ind på Øregaard Museum – hvis du tager turen søndag den 26. marts, kan du gå med på en omvisning i udstillingen.
Få overblik over kulturarrangementer nær dig
Savner du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.
Få overblik over arrangementer her