Diabetesforeningens Forårslotteri er skudt i gang. Skoleklasser, sportsklubber og foreninger kan nu tilmelde sig skrabelodssalget og tjene penge til fælleskassen – og samtidig støtte børns diabeteskamp.

    Billede til pressemeddelelse.jpg    

Hver dag året rundt bliver et barn i Danmark diagnosticeret med type 1-diabetes med alt, hvad der følger af usikkerhed og utryghed – for barnet, men i høj grad også for forældrene.

Med overskuddet fra Forårslotteriet støtter Diabetesforeningen børn med diabetes og deres kamp for et normalt liv med sygdommen. Det sker via rådgivning, kurser, oplysning og forskning. Støttekronerne går bl.a. til børn som 9-årige Mathias, der pryder forsiden af forårets lodsedler.

– Mathias var kun seks år, da han fik konstateret type 1-diabetes, og hans forældre beskriver sygdommen som noget, de skal tænke og handle på 24/7, 365 dage om året. Det er en hård kamp, men jo flere penge, vi indsamler i Forårslotteriet, desto bedre kan vi bekæmpe den, siger Sebastian Erbo Hoffmann, marketingchef i Diabetesforeningen.

Men Forårsslotteriet er mere end en værdig sag – det er også en givtig måde at tjene penge til egne formål. Skoleklasser, sportsklubber eller andre foreninger kan nemlig melde sig som sælgere, og hver gang de sælger et skrabelod – sådan et koster 40 kroner – får de selv 16 kroner.

– Sidste år deltog tusindvis af landets børn og unge i vores skrabelodssalg og tjente mere end 4 mio. kroner til fælleskassen og formål som lejrture, nyt udstyr og sportsrejser, mens de havde det sjovt sammen og støttede diabeteskampen, siger Sebastian Erbo Hoffmann, Diabetesforeningens marketingchef.

Med gratis returret af usolgte lodder, salg fx via MobilePay og lang salgsperiode er det nemt og risikofrit at deltage. Det gælder også for enkeltpersoner.

Kom nemt og hurtigt i gang: Tilmeldingen er åben på www.diabetes.dk/lotteri og tlf. 63 12 90 17.

Salgsperioden er begyndt – og varer frem til den 23. juni 2023.

Bil, drømmerejse og ferieophold på højkant

I Forårslotteriet 2023 er der mere end 6.700 gevinster på lodderne til en samlet værdi af over 1,1 mio. kroner. Hovedgevinsten er en Toyota YARIS Hybrid. Derudover kan du vinde en drømmerejse til en værdi á 50.000 kroner fra Apollo, ferieophold fra Sol og Strand, et års forbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne og mange andre gode gevinster.

Hver uge får otte børn i Danmark type 1-diabetes

Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges. Med type 1-diabetes mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin, og tilværelsen vendes på hovedet – for barnet og hele familien.

Læs mere om type 1-diabetes: https://diabetes.dk/diabetes-1/fakta-om-type-1

Læs mere om børn med diabetes i skolen: https://diabetes.dk/nyheder/2022/kampen-for-en-tryg-skoledag

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev