Vidste du, at Gentofte Bibliotekernes formidlere hver uge anbefaler bøger og film i Villabyernes avisspalter? Anbefalingerne kan du også læse på genbib.dk under Biblioteket anbefaler bøger og De bedste på Filmstriben.

Læs fx anbefaling af Morten Papes nye bog I ruiner og Rakel Haslung-Gjerrilds exofiktive roman Adam i Paradis eller filmen Den sorte jord fra 2019.

Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.

MVH Gentofte Bibliotekerne

Kulturpauser på Dyssegård Bibliotek

Onsdag den 1. december kl. 16.00-17.00

Dyssegård Bibliotek

Elsker du også bøger, kunst og arkitektur, og føler du dig beriget, når kulturen udvider dit verdensbillede? Den første onsdag i måneden inviterer biblioteket dig til en præsentation af fantastiske bøger, nye udstillinger og kulturelle tilbud, udvalgt af Sara, der er kulturformidler på Dyssegård Bibliotek.

Har du selv en bog, der rumsterer rundt i din bevidsthed, eller har du set noget, som alle andre også bør se, så er læsepauserne stedet at berige os andre. De eneste forudsætninger er din glæde ved kultur. Du skal hverken læse eller forberede noget.

Gratis. Tilmelding HER

Lise Ringhof og Erik Valeur

Torsdag den 2. december kl. 18.00-20.30 (Udsat fra 4/11) Ordrup Bibliotek

Lise Ringhof og Erik Valeur vil denne aften fortælle om deres anmelderroste trilogi, hvis første bind har titlen Det er de danske som flygter, hvor vi følger slægten Brinch fra år 1900 til 2020. Aftenen afsluttes med en debat, der med udgangspunkt i trilogien, tager hul på nogle af danmarkshistoriens mørke sider.

Lise Ringhof arbejdede i forlagsbranchen indtil 2017, hvor hun stoppede for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information og DR. Han har modtaget mange priser for sit arbejde som journalist bl.a. Cavlingprisen. Valeur debuterede i 2011 med bogen Det syvende barn, som han også modtog et væld af priser for.

Arrangementet skulle have fundet sted 4. november, men blev udsat pga. sygdom. Der er stadig billetter tilbage at få.

Gratis. Tilmelding HER

Gentofte Bibliotekernes Podcasts

Lyt til spændende foredrag fra biblioteket på Gentofte Bibliotekernes podcast

Gentofte Bibliotekernes podcast tilbyder forfatterinterviews med aktuelle forfattere og vidensforedrag om bl.a. samfund, politik og psykologi.

Du kan finde Gentofte Bibliotekernes podcast dér, hvor du normalt henter din podcast: søg på ‘Gentofte Bibliotekerne’ i søgefeltet på din podcast-app. Du kan også lytte til Gentofte Bibliotekernes podcast direkte på genbib.dk/podcast

Lyt fx til: Ida Jessen om romanen Kaptajnen og Ann Barbara

Thomas Rydahl og Katrine Grünfeld om kærlighedens vilkår

Bo Lidegaard om Jens Otto Krag

Mette Moestrup om Sapfo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev