Tag min hånd forpremiere med fint besøg, kunstauktion & fantastisk dokumentarfilm og meget mere….

Så blev det mandag, og vi er klar med ugens program! Der er hele 3 premierefilm, samt nogle spændende særarrangementer på plakaten i denne uge.

Allerede i morgen tirsdag den 25. januar, har vi fornøjelsen af at få besøg af både Ulrich Thomsen, Mille Dinesen og instruktør Lars Kaalund, som kommer forbi og introducerer det danske komedie-drama Tag min hånd. Filmen har premiere på torsdag.

På lørdag har vi planlagt et helt særligt arrangement, vi afholder nemlig kunstauktion i salen, hvor vi samler ind til Gentofte Kinos Venner, og slutter af med at vise den fantastiske dokumentarfilm The Lost Leonardo, der fortæller historien bag Salvator Mundi – verdens hidtil dyreste maleri. Filmen får premiere allerede på torsdag.

Den tredje premierefilm i denne uge er Guillermo del Toros spændende thriller Nightmare Alley, med bl.a. bradley Cooper, Toni Collette og Cate Blanchett på rollelisten.

Det betyder også, at det er ved at være sidste chance for at få set følgende film: House of Gucci, Petite Maman, Trøffeljægerne fra Piemonte og Spider-Man: No Way Home.

Kig forbi Gentofte Kino, vi glæder os til at tage imod jer!

Tag min hånd – Mød Ulrich Thomsen, Mille Dinesen og instruktør Lars Kaalund

Mød skuespillerne Ulrich Thomsen og Mille Dinesen, samt filmens instruktør Lars Kaalund, som kommer forbi Gentofte Kino og introducerer denne særlige forestilling af det danske komedie-drama ”Tag min hånd”.

Filmen handler om Maja, der har udsigt til at blive forfremmet til overlæge.

Maja bor sammen med sin mand og deres teenagesøn i et skønt hus, der snart får en flot og dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes efter en ”tænkepause” i Dubai fortæller, at han vil skilles, og at Maja bare lige kan logge på Borgerservice med Nem-id og vælge rubrikken ”straksskilsmisse”.

Maja er i frit fald, men forsøger stædigt at genvinde styringen over sit liv. Samtidig med at hun kaster sig ud i at swipe på Tinder og tylle rosé, forelsker hun sig hovedkulds i den 20 år yngre studerende, Andreas.

Men i sin genopdagelse af sig selv kommer Maja til at svigte sin søn Magnus, som er i gang med et klassisk teenageoprør. Måske er tiden inde til at slippe kontrollen og finde ud af, hvem Maja egentlig ønsker at være?

– Fotokredit Lars Kaalund: Lena Paaske

Tirsdag den 25. januar kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter til særarrangement

Se alle spilletider og køb billetter

Kunstauktion og dokumentarfilm: The Lost Leonardo

Støt Gentofte Kinos Venner! Kom til kunstauktion og fantastisk dokumentarfilm i Gentofte Kino!

Gentofte Kino har i over 35 år samlet malerier og billeder ind fra lokale kunstnere, og nu er det blevet tid til at sælge ud af kunstsamlingen, og samle ind til Gentofte Kinos Venner.

Det gør vi ved at lave en fernisering med efterfølgende auktion inde i biografsalen, hvor man kan byde på kunstværkerne, og samtidigt støtte venneforeningen. Startbuddet på hvert kunstværk er 50 kr., og der vil desuden også være lodtrækning om bl.a. fribilletter til Gentofte Kino.

Efter auktionen viser vi den enestående dokumentarfilm The Lost Leonardo.

Programmet er som følger:

13.00-13.30 Fernisering (vi byder på gratis kaffe og te) 13.30-14.00 Pause 14.00-16.00 Auktion 16.00-16.45 Pause 16.45-18.15 Filmvisning af The Lost Leonardo 18.15 Tak for i dag

Om filmen: The Lost Leonardo fortæller historien bag Salvator Mundi – verdens hidtil dyreste maleri solgt til 450 millioner dollars. Maleriet bliver købt for 1175 dollars på et skummelt auktionshus i New Orleans, hvor restauratorerne opdager smukt udførte Renæssance-prægede penselstrøg under det tykke lag maling fra en billige restaurering. Fra det øjeblik bliver Salvator Mundis skæbne dømt til at være bestemt af en umættelig søgen på berømmelse, penge og magt. Samtidig med at prisen på maleriet stiger eksponentielt, bliver spørgsmålene om billedets autencitet kun mere presserende: Er billedet virkelig malet af Leonardo da Vinci?. Eller ønsker visse magtfulde personer det bare?

Lørdag den 29. januar kl. 13.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter til særarrangement

Se alle spilletider og køb billetter

Nightmare Alley

Da den karismatiske, men uheldige Stanton Carlisle (Bradley Cooper) møder den clairvoyante Zeena (Toni Collette) og hendes tidligere-tankelæsende-mand Pete (David Straithairn) i et omrejsende cirkus skaber han sig opskriften påsucces og bruger sin nye viden til at svindle og bondefange den rige elite i 1940’ernes New York. Med den virtuose Molly (Rooney Mara) ved sin side, planlægger Stanton at snyde en farlig forretningsmand (Richard Jenkins) med hjælp fra den mystiske psykiater (Cate Blanchett) der kan vise sig at være hans største modstander til dato. ‘Nightmare Alley’ er instrueret af Guillermo del Toro, der fortsætter sit succesfulde samarbejde med den danske filmfotograf Dan Laustsen.

Se spilletider og køb billetter

Særarrangementer i Gentofte Kino

Ekstra forpremierer: Syng 2

Det lykkedes for Buster Moon at forvandle en flok håbefulde talenter til et succesfuldt musicalteam, der fejrer store triumfer på scenen i deres hjemby. Men nu drømmer han om at tage skridtet fuldt ud og overføre succesen til Redshore City. Egentlig bliver han og holdet bedømt som provinsielt og simpelthen ikke godt nok af talentspejderen, men Buster får alligevel sneget holdet med til en audition for den magtfulde Jimmy Crystal. Ved at improvisere en drøm om et spektakulært show og love at trække rockstjernen Clay Calloway ud af hans eremittilværelse, får de overtalt Crystal til at give dem en chance. Mens Buster bakser med at få et manuskript på plads og overhovedet at finde en adresse på Calloway, kæmper hver og en på holdet med deres egne udfordringer; generthed, højdeskræk, manglende dansetræning.

Lørdag den 29. januar kl. 10.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Søndag den 30. januar kl. 11.45 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Mord i mørket – Med oplæg af kulturjournalist Niels Frid-Nielsen

I anledning af Dan Turells fødselsdag den 19/3-22 – hvor den landskendte forfatter ville være fyldt 76 år – inviterer Gentofte Kino til særvisning. Vi viser filmatiseringen af hans første kriminalroman ‘Mord i mørket’. Inden filmen vil kulturjurnalist og forfatter Niels Frid-Nielsen fortælle om hans oplevelser og venskab med Dan Turell, der rækker helt tilbage til tilblivelsen af den nu legendariske bog; Vangede billeder.

Onsdag den 16. marts kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Operakino: Gallakoncert: Gensyn med stjernerne

Maestro Riccardo Chailly står i spidsen for denne overdådige gallakoncert Gensyn med stjernerne / A riveder le stelle fra La Scala med de største opera- og balletstjerner. Glæd dig til em storslået gallaoplevelse med alt det bedste fra Teatro alla Scala i Milano, der er et af de førende og mest berømte opera- og ballethuse i verden. Her har store komponister som Rossini, Verdi og Puccini haft uropførelser. Gensyn med stjernerne byder blandt andet på kendte værker af Verdi, Wagner og Puccini, som her opføres af et stjernespækket ensemble.

Søndag den 6. februar kl. 10.00 Billetpris: 185 kr.

Køb billetter

I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek

Antboy – Tag børnene med i biografen

‘Antboy’ er historien om Danmarks første superhelt og baseret på Kenneth Bøeg Andersens populære bogserie. Filmen handler om den 12-årige dreng Pelle, der ved et skæbnetræf bliver bidt af en myre og udvikler uanede superkræfter. Med hjælp fra sin ven, tegneserienørden Wilhelm, skaber Pelle en hemmelig identitet som superhelten Antboy. Langsomt begynder der at ske ting og sager i det lille samfund. Og da en uhyggelig og gal superskurk, Loppen, kidnapper skolens populære pige, må superhelten Antboy træde til!

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med hver filmvisning være udstillinger, aktiviteter og konkurrencer, der læner sig op af filmenes univers.

Lørdag den 5. februar kl. 10.00 Billetpris: 45 kr.

Køb billetter

Vi viser stadig

House of Gucci – Familiedrama af Ridley Scott

‘House of Gucci’ er inspireret af den chokerende sande historie om familieimperiet bag det italienske modehus Gucci. Med tre årtiers kærlighed, forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende mord ser vi, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol.

Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.

Den imponerende rollelister omfatter bl.a. Lady Gaga, Adam Driver, Jared Leto, Jeremy Irons, Salma Hayek og Al Pacino.

Se spilletider og køb billetter

Trøffeljægerne fra Piemonte

‘Trøffeljægerne fra Piemonte’ vil appellere stærkt til både foodies og madører, hundeejere, Italiens-elskere og alle med smag for smukt iscenesatte dokumentarer med virtuost drevne fortællinger. Filmens hovedpersoner er Carlo, Sergio og Aurelio – tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det handler om at spore den sjældne alba-trøffel i Piemontes skove. Humoren, både skæv og overgiven, bidrager væsentligt til fornøjelserne, men der hviler også en rørende melankoli over alle fortrædelighederne, for hvordan skal det dog gå med den stolte trøffeljæger-tradition, når filmens elskelige persongalleri indenfor en pænt overskuelig tidshorisont stempler ud?

Se spilletider og køb billetter

Petite Maman

Céline Sciamma (“Portræt af en kvinde i flammer”) er tilbage med endnu et mesterstykke! Den franske filmperle ‘Petite Maman’ er en ubegribelig smuk og magisk fortælling om fantasien og om mindernes kraft. Det er en hjertegribende mor/datter fortælling, som den sjældent er skildret, og filmen fortæller med nerve, varme og eventyrlig mystik en nostalgisk historie om at miste, men ikke mindst også om at give, og om det stærke bånd mellem en mor og hendes datter.

Se spilletider og køb billetter

Spider-Man: No Way Home

For første gang kan Spider-Man ikke længere gemme sig bag masken, og han kan ikke længere adskille sit liv som superhelt fra hans normale liv. Da han spørger Doctor Strange om hjælp kommer der endnu mere på spil, hvilket tvinger ham til at finde ud af, hvad det i virkeligheden betyder at være Spider-Man.

Se spilletider og køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier