Vores billetsystem virker igen, og der kan nu købes og reserveres billetter online. Ugens program er klar, og det bliver en uge med store premierer og masser af nye film: DUNE , Margrete den første – og til de mindste –
Paw Patrol .

Premieredatoen for den længe ventede nye James Bond film,No Time To Die , er den 30. september, og allerede nu kan du se vores program for åbningsugen. Billetter sælges dog først fra den 20. september kl. 10.00

Husk også, at det er på søndag den 19. september, vi har endnu et spændende arrangement i forbindelse med Golden Days festivalen. Denne gang stiller vi skarpt på det antikke tragediekor, når vi viser den
romantiske komedie Mig & Afrodite .

Ugens storfilm

Eksklusiv premiere

Kom til premiere på storfilmen DUNE med foredrag og introduktion af Morten Søndergaard om universet og
bøgerne bag filmen

Tag med på et mytisk og storslået eventyr, når Gentofte Kino inviterer til eksklusiv premiere på den nye filmatisering af science fiction klassikeren DUNE. Det bliver en storslået premiereaften med særligt besøg af Morten “Marvel” Søndergaard, som vil gøre os meget klogere på hele DUNE-universet og forfatteren bag den internationale bestseller, Frank Herbert.

Torsdag den 16. september kl. 19.30

Billetpris 125 kr. inkl. foredrag og introduktion til DUNE-universet

Køb billetter til premieren

Se alle spilletider for Dune her

Margrete den første

Årets store danske historiske drama med Trine Dyrholm i hovedrollen som den magtfulde dronning

Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk stor-rige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete I planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.
Filmen er en del af Biografklub Danmark

Premiere torsdag 16. september

Se spilletider og køb billetter

Premiere 30. september

No Time To Die

Den nye James Bond film får endelig biografpremiere, og det fejrer vi selvfølgelig med eksklusiv premiere med rød løber, bobler og macarons til alle gæster

Det bliver et brag af en fest, når Gentofte Kino inviterer til premiereaften på tidens mest ventede film: No Time to Die. Biografdirektør Sune Lind Thomsen introducerer filmen, inden vi ser film nr. 25 i rækken om agent 007.

Bond har forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp. Missionen handler om at redde en kidnappet forsker, men opgaven viser sig at være langt mere forræderisk end ventet, da Bond kommer på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med farlig, ny teknologi.

Torsdag den 30. september kl. 20.00

Billetpris 225 kr. inkl. et glas bobler, macarons, rød løber og introduktion

Billetsalget starter 20. september kl. 10.00

Se alle spilletider for premiereugen her
OBS: Billetter sælges fra 20. september kl. 10.00

Golden Days

Mig & Afrodite

Bliv klogere på det antikke tragediekor, når vi viser Woodys Allens fantastiske komedie Mig & Afrodite, hvor et kor har en afgørende rolle

Woody Allens anmelderroste komedie følger Lenny og hans kone, der adopterer drengen Max. Lenny sætter sig for at opsøge Max’ biologiske mor, der viser sig at være prostitueret. Da Lenny prøver at ændre hendes liv til det bedre, udvikler der sig et særligt forhold mellem dem.
Filmen er inspireret af myten om Pygmalion, der forelsker sig i en af sine skulpturer, og filmens handling kommenteres af et græsk tragediekor, der fungerer som et kommentarspor, der sætter handlingen i perspektiv.

Filmen introduceres af Mads Bertelsen, som underviser i oldtidskunstskab og som vil gøre os klogere på det græske kor og den antikken græske tragedie.

Søndag den 19. september kl. 20.00

Billetpris 100 kr. inkl. introduktion om den græske tragedie

Køb billetter

GentofteNatten

Mordets melodi

Glæd dig til gratis visning af filmklassikeren Mordets Melodi fra 1944 til GentofteNatten i Gentofte Kino

Gentofte Kino viser helt ekstraordinært en af dansk films første rigtige spændingsfilm – Mordets Melodi fra 1944. Mordets Melodi, der er et ægte mordmysterium, blev en kolossal publikumssucces. Filmen er instrueret af Bodil Ipsen og på rollelisten ses bl.a. Poul Reichhardt, Ib Schønberg og eminente Gull-Maj Norin i rollen som natklubsangeren Odette. Filmen introduceres af biografdirektør Sune Lind Thomsen.

Fredag den 24. september kl. 20.00

Gratis visning i forbindelse med GentofteNatten

Reserver billetter

Ny i Gentofte Kino

Paw Patrol: filmen

Paw Patrol er klar til deres helt store opgave

Hvalpene Chase, Marshall, Skye, Rubble, Rocky og Zuma er altid klar til at rykke ud, når faren truer i det ellers ret fredelige Adventure Bay. I nabobyen Adventure City har de valgt en ny borgmester, og den selvoptagne Hr. Humdinger har nogle besynderlige og ofte farlige ideer. Han er altid optaget af at se godt ud i borgernes øjne, så han eksperimenterer med alt fra spektakulært (og farligt) fyrværkeri til en vejrrobot, der skal sikre evige solskinsdage i byen. Men begge dele giver bagslag, og så må PAW Patrol komme til undsætning. På missionen bliver hele holdet udfordret til deres yderste – men de får også nye venner som for eksempel gravhunden Liberty.

Se spilletider og køb billetter

Sidste chance

Worth

Rørende drama om tiden efter 11. september 2001, hvor én mand fik en umulig opgave

Efter angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 udpeges advokat Kenneth Feinberg som ansvarlig for The September 11th Victim Compensation Fund. Han står overfor den svære opgave at vurdere, hvad et tabt menneskeliv er værd i dollars. I krydsfeltet mellem bureaukrati og erstatningskrav forsøger Feinberg at indgå aftaler med ofrenes familier. Da han møder Charles Wolf, som har mistet sin hustru, begynder Feinberg at indse, hvad et liv egentlig er værd.

Se spilletider og køb billetter

Respect

Oplev Oscar-vinder Jennifer Hudson i rollen som den legendariske souldronning Aretha Franklin

Respect følger den legendariske soul dronnings vej mod toppen. Fra barn hvor hun sang i sin fars kirkekor til sin vej som international superstjerne, hvor hendes stemme fik verden til at lytte.
Respect er den bemærkelsesværdige sande historie om musik ikonets rejse for at finde sin stemme.
Filmen er en del af Bio 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev