Påsken er den største kristne højtid og en grundfortælling i vores kultur. Det er her, at vi får historien om Jesu sidste dage.

Fortællingen går fra fællesskabet omkring det sidste måltid skærtorsdag, over sorgen over Jesu lidelse og død langfredag, til den store glæde over hans opstandelse påskedag. Det er en fortælling om livets store spørgsmål, som berører dybe eksistentielle emner: liv og død, svigt og forsoning, frygt og glæde, fortvivlelse og håb samt sorg og kærlighed.

Masser af musik
Påskegudstjenesterne udmærker sig især ved, at de er fuld af skøn musik, der som altid bliver smukt leveret af organist Amanda Marie Mortensen og Jægersborg Vokalensemble. Derudover medvirker Det Danske Juniorkor med dirigent Pia Boysen til højmessen palmesøndag, som er nu på søndag, og skærtorsdag medvirker Meriam Kayhan på bratsch og påskedag får vi besøg af Felipe Enselmann på trompet.

Endelig vil højmessen langfredag indeholde længere uddrag af Bachs Johannespassion. Kom og nyd musikken og få påskefortællingen udfoldet i påskegudstjenesterne.

Få et overblik over alle påskegudstjenesterne i Jægersborg Kirke her.

Pressefoto Jægersborg Kirke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev