Snart siger kalenderen forår og det må vi tage alvorligt. Derfor får du i dette og de kommende nyhedsbreve et tip til en grøn gåtur – måske der er en perle, du ikke kender endnu?
Der er naturligvis også masser af godt kulturstof, der kan give luft til tankerne de kommende uger. Gode film, kunstoplevelser og bøger med gods i. Du får også et nyttigt, bæredygtigt tip til Byens Hus og en god fødselsdagsidé.
Velkommen til – og rigtig god fornøjelse.
PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.
Nye medlemmer kan melde sig til her KLASSIKER FOR BØRN
Gentofte Kino og Gentoftegade Bibliotek samarbejder om at vise solide børnefilmsklassikere. Denne lørdag – den 25. februar – kan I se Jannik Hastrups fængende animationsklassiker Fuglekrigen i Kanøfleskoven kl. 10.
Læs mere og book billetter her SØNDAGSTUR TIL ØREGAARD MUSEUM
Sven Jonson: Bandyspilleren, 1930, Mjellby Konstmuseum. Foto: Patrik Leonardsson
Din søndagsudflugt den 26. februar kunne gå til Øregaard Museum, hvor Kunstformidler, cand.mag. Merete Mørup viser rundt kl. 14-15. Så er du sikret nye vikler på Halmstadgruppen – billeder i en brydningstid.
Find mere information her DERFOR SAVNER DU SOLEN
Foråret står for døren – i hvert fald ifølge kalenderen – og Experimentarium giver her forklaringen på, hvorfor de fleste af os glæder os til at se solen lidt mere. Besøger I Experimentarium, er der som altid videnskab til hverdagen at prøve kræfter med.
Læs om lyset her EN GÅTUR I DET GRØNNE – BRANDTS HAVE
Vi er på vej ind i foråret – derfor vil vi i de kommende nyhedsbreve give dig tips til gode, grønne steder at gå en tur. Første sted er G.N. Brandts Have, som er en ægte perle, og et havekunstnerisk must – ikke mindst takket være foreningen Brands Haves Venner og deres grønne fingre. Vi anbefaler indgangen fra Ørnekulsvej.
Find vej her EN GOD ANBEFALING FRA BIBLIOTEKERNE
Er du løbet tør for læsestof, så får du her Gentofte Bibliotekernes anbefalinger – en guldgrube af nye læseoplevelser anbefalet personligt af bibliotekets erfarne læsere.
Gå på opdagelse i anbefalingerne her KENDER DU TEKSTILVÆRKSTEDET I BYENS HUS?
Skal du lægge et par bukser op? Er der gået en søm? Vi skal reparere, ikke kassere – og i Byens Hus er tekstilværkstedet åbent for dig og dit syprojekt hver onsdag kl. 11-15. Der er symaskiner, klippeborde og godt, sykyndigt selskab.
Læs mere om tekstilværkstedet her BØRNEFØDSELSDAG MED KRUDT I
Vidste du, at man kan holde børnefødselsdag på Garderhøjfortet? Tag et kig på mulighederne – der er samarbejdslege med udgangspunkt i stedets historie for de yngre og matematiske escaperooms for de ældre.
Læs om mulighederne her AKTUELLE TOPFILM
Det er sæson for filmpriser og i MovieHouse kan du fange nogle af de film, der er store forventninger til, fx Tàr med Cate Blanchett, The Banchees of Inisherin Colin Farell – og en masse andre film, naturligvis.
Find programmet her STOR KUNST PÅ ORDRUPGAARD
“Man har lyst til at bo i hans billeder…” – sådan skriver Berlingske og giver udstillingen med Jesper Christiansens kæmpe lærreder fem stjerner. Se den før din nabo!
Planlæg dit besøg her SKAMMERENS DATTER PÅ BELLEVUE TEATRET
Foto: Bellevue Teatret
Midt i marts indtager Dina, Davin, Drakan og alle de andre fra Lene Kaaberbøls fantastiske fantasyroman de skrå brædder på Bellevue Teatret. Skammerens Datter er familieteater i topklasse, der allerede har fortryllet mere end 100.000 publikummer.