Kom til sommerferie på Garderhøjfortet og få brændt lidt krudt af, samtidig med at familien får en hyggelig og lærerig dag! I hele sommerferien kan du komme forbi og være med i den store gådejagt rundt omkring på fortet. Her skal du finde frem til de rigtige koder for at opklare mysteriet. Du kan også komme på legetøjs-skattejagt, prøve de interaktive udstillinger og træne som en soldat.
Hver dag kan du tage med på en familievenlig rundvisning og komme op i det store To-kanon tårn, hvor I selv kan prøve at skubbe tårnet i stilling, hvis i er stærke nok! Der er noget for enhver smag og alder, så glæd dig til et BRAG af en oplevelse på Garderhøjfortet!
Garderhøjfortet er det største fort i Københavns Landbefæstning og ligger lige ved siden af Jægersborg station. Du kan også gå en tur omkring fortet i de skønne grønne områder og nyde solen.
Sommerferiens åbningstider:
Hverdage: 11:00 – 15:00
Weekend: 10:30 – 16:00