Velkommen tilbage fra ferie. Kulturen er varmet op til en ekstraordinær sensommer: Du kan glæde dig til internationalt gadeteater, tagkoncert, revy, salonkomik, stjerneskud og gode samtaler. Med andre ord: Velkommen til hverdagen.
PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.
Nye medlemmer kan melde sig til her
BELLEVUE SOMMERSALONER
Bellevue Teatret slår dørene op og byder velkommen på stranden og scenen med sommersaloner fuld af alt det bedste: Sang, komik, prosecco, flamenco, badepiger, strandløver og meget mere.
Premieren er torsdag den 18. august og der er kun otte forestillinger.
Få hele historien og book billetterne her
PÅ TOPPEN MED GENTOFTE KINO
Det er lidt af et scoop, at Danmarks originale Beatles-band RubberBand spiller LIVE-koncert fra taget af Gentofte Kino – og de gør det som opvarmning til Peter Jacksons dokumentarfilm The Beatles: Get Back – The Rooftop Concert. Glæd dig!
Det sker lørdag den 27. august kl. 16.
Find billetterne og mere info her
BLIV KLAR TIL STJERNEREGN MED EXPERIMENTARIUM
I denne weekend, den 12.-14. august, topper meteorstormen perseiderne på nattehimlen, og det kan give helt op mod 100 stjerneskud i timen. Eksperimentarium klæder jer på – for hvad er et stjerneskud egentlig?
Læg også vejen forbi og nyd tagterassen, som er sensommerlun.
Forstå et stjerneskud – og planlæg besøget
VIRAK REVY PÅ SPEJLSCENEN
Øregaard Museum åbner for Spejlscenen og inviterer hele familien til Virak Revy – en familieforestilling om performancekunst af geniale Live Art.
Det er søndag den 21. august kl. 14.
Planlæg din tur i Øregaardsparken her
FORFATTERKVARTERET ER TILBAGE
Forfatterkvarteret blænder op for en ny sæson. Siden sidst har Gentofte Bibliotekernes litteraturformidler Signe Pallisgaard modtaget Blixenprisen som årets litteraturformidler – netop for sin indsats i Forfatterkvarteret. En ny samtale venter dig hveranden fredag.
Find program og link til samtalerne her
GADETEATER FORTRYLLER EN LANG WEEKEND
Foto: Martin Reinhart
Gentofte Gadeteaterfestival er tilbage med internationale topartister mellem den 26. og den 28. august. Glæd dig til en fantastisk teaterweekend med forestillinger, du slet ikke kan forstille dig: Levende dukker, flaskejonglering, musik, luftdans og hvalsang – og du er selv med lige midt i det hele.
SIDSTE CHANCE PÅ ORDRUPGAARD
Peter Hansen, Legende børn på Enghave Plads. 1907-1908. Faaborg Museum
Med hele 68 værker præsenterer Ordrupgaard fynbomaleren Peter Hansen som en fremragende kolorist og fortæller. “… jeg maler simpelthen det jeg ser, kan man overhovedet andet…”, skrev kunstneren engang om sit arbejde. Og netop ‘det han så’ formåede Peter Hansen at male med lysende friskhed, så flere af hans værker, herunder Legende børn på Enghave Plads, har opnået en ikonisk status.
Se udstillingen inden den 4. september.
KORT OG GODT
Byens Hus er rammen om alle de vigtigste samtaler lige nu. Gentofte Mødes den 2. september.
Foto: Kim Andre, Albek Foto
Årets Golden Days Festival sætter spot på QUEENS – kvinder, køn og magt fra den 2. til den 18. september. Programmet er på vej.
Illustration: Fantasydage
Orker, rollespil, middelalder, magi, mysitik, cosplay – Garderhøjfortet lægger plæner og hvælvinger til årets brag: Fanasydage kommer til Gentofte den 9. til den 11. september.
Få overblik over kulturarrangementer nær dig Savner du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.
Få overblik over arrangementer her