Foråret varmer for alvor op – og der er masser af gode, kulturelle grunde til at finde både travesko og tæpper frem:
Kunstparken på Ordrupgaard og Experimentariums tagterrasse er åbnet for sæsonen, Gentoftes gallerier åbner dørene, og så kan du begynde at glæde dig til Opera i det fri i Øregårdsparken.
Der er også filmfest og bogfest på programmet – og meget mere. Find inspiration her.
Rigtig god fornøjelse!
PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det endelig videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.
Nye medlemmer kan melde sig til her
BOGFEST FOR BØRN OG UNGE
I morgen den 23. april fejrer Gentofte Hovedbibliotek nordens børnebøger med BOGFEST. Det er sjovest for børn 7-14 år og der er både fortællinger, forfattere, snobrød, selfies og læselyst på programmet.
NYD FORÅRET PÅ DEN INTERAKTIVE TAGTERRASSE
Slå dig ned på Experimentariums tagterrasse og nyd udsigten, mens de yngste øver motorik og balance i det helt nye kravlehus, og de større børn dyster for sjov i bevægelsesquizzerne og på Tagstranden. Terrassen er åben!
SIDSTE CHANCE – OG GENSYN MED KUNSTPARKEN
Det er ved at være allersidste chance, hvis du skal opleve den anmelderroste udstilling Gauguin og hans venner på Ordrupgaard – udstillingen slutter 1. maj. Og nu I er der, så læg vejen omkring Kunstparken – alle værker er genåbnet for sommersæsonen.
ENDNU MERE KUNST TIL BØRNENE?
KULTURSKOLERNE ÅBNER TILMELDINGEN PÅ MANDAG
Tid til nye fritidsinteresser? Fra på mandag den 25. april kan du melde dit barn til den kommende sæson på Kulturskolerne: I det store hus på Duntzfelts Allé kan børn og unge fra 0-25 år gå til musik, drama, billedkunst og sprogkunst.
Tilmeldingen åbner den 25. april
KALDER ALLE FILMELSKERE
Den 29. april til den 1. maj 2022
Gentofte Kino præsenterer Danmarks officielle filmfestival udelukkende med film i det legendariske 70 mm. filmformat. En fest for filmelskere! Programmet rummer både klassikere og helt nye film.
Se program og book billetter her
FRK JULIE: EKSTRA FORESTILLINGER
Børsen skrev:
Alban Lendorfs sexede og forførende udgave af Jean sidder lige i øjet, og det samme gør Sonja Richters elegante fortolkning af rollen som frøken Julie. Ikke mindst fordi Sonja Richter elegant spiller på et miks mellem uskyld, rådvildhed og kynisme
– Børsen
Bellevue Teatrets succes får ekstra forestillinger den 29. og 30. april.
BLIV KLOG PÅ PRINS AAGE
Foredrag på Garderhøjfortet: Aage, prins, garder og legionær
Den 19. maj
Eric Lerdrup Bourgois er leder af Livgardens Historiske Samling og er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om Prins Aage. Hør hans foredrag og få indblik i arbejdet, der bl.a. har bragt Bourgois til Fremmedlegionens arkiver i hovedkvarteret i Aubagne.
Læs mere og book billetter her
TAG PAUSE I MØRKET
Film skal som bekendt ses i en lokal biograf – se hvad MovieHouse Hellerup har på programmet den kommende tid.
MODERNISMENS MÆND PÅ ØREGAARD MUSEUM
Strategi, selviscenesættelse, branding. Det handler det også om for De 4 – Modernismens Mænd. Tag forbi den nye udstilling på Øregaard Museum.
KOM TÆT PÅ KUNSTEN
Åbne Døre er en forening af kunstnere i Gentofte Kommune, som i de sidste 26 år har åbnet deres hjem og atelierer for at give kunstinteresserede mulighed for at opleve kunsten i kunstnernes eget miljø. I år er der Åbne Døre i weekenden den 7.-8. maj.
SÆT KRYDS I KALENDEREN: DER ER OPERA I DET FRI
Fredag den 27. maj kl. 18 er der Opera i det fri i Øregårdsparken – glæd dig til Det Kgl. Teaters største stemmer under åben himmel. En række lokale madsteder gør det let for dig at gøre picnicen både let og lækker.
Få overblik over kulturarrangementer nær dig Mangler du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.
Få overblik over arrangementer her
Kontaktinformation
Kulturklub Gentofte Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup
Skriv til Kulturklub Gentofte på kulturklub@gentofte.dk
Kulturklub Gentofte er et samarbejde mellem kulturinstitutioner og -aktører i Gentofte Kommune. Som abonnent på nyhedsbrevet får du overblik over aktuelle kulturoplevelser i Gentotfte. Gentofte Kommune administrerer klubben – læs om persondata på gentofte.dk/databeskyttelse.