Gensyn med GentofteNatten-trio
Nu på søndag sætter trioen an fra orgelpulpituret, bevæger sig ned til klaveret med musik og salmer, og slutter i det improvisatoriske. Martin Luthers salmeskat kommer frem flere gange i gudstjenesten, blandt andet i form af en jazzet version af Vor Gud han er så fast en borg. Som fællessalme synges Nu fryde sig hver kristen mand, også skrevet af Luther. Slutteligt synges den, for mange, velkendte salme Nu går solen sin vej. Velkommen til aftengudstjeneste i Dyssegårdskirken søndag 28. kl. 19:00.