Hellerup: En 40-årig mand fra Valby blev mandag formiddag anholdt og sigtet for indbrud i en villa på Ellemosevej. En 45-årig beboer på vejen så den 40-årige gå hen huset og spurgte ham, hvad han skulle. Da den 45-årige ikke synes, at den 40-årige mand kom med et plausibelt svar, besluttede han at ringe til politiet, som sendte et par patruljer afsted. I mellemtiden forlod den 40-årige villaen, og den 45-årige fulgte efter ham og kunne på den måde guide politiet i den rigtige retning efter manden. Den 40-årige blev fundet og anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør i dag, tirsdag.