Blomster Kompagniet
v/ Thomas Riis Fischer
Rebekkavej 49
2900 Hellerup
Tlf: 39 62 20 76

Blomster Kompagniet på Facebook

Smukke blomster og søde smil
Blomster Kompagniet i Hellerup emmer af hygge, charme og god kvalitet. Butikkens indehaver Thomas Riis Fischer og hans to ansatte blomsterpiger byder velkommen i en af byens hyggeligste butikker. Der er godt humør og afslappende atmosfære og ikke mindst fyldt med alverdens smukke blomster.

Hos Blomster Kompagniet kan du få bundet en buket til hver en lejlighed; bryllup, begravelse, fødselsdag eller bare til forkælelse af dig selv. Uanset anledningen sørger Blomster Kompagniet for at buketten er smukt afstemt i farver, form og størrelse. De ansatte holder sig opdaterede i forhold til tidens tendenser og kan derfor tilbyde både moderne og mere traditionelle sammensætninger af blomster.

Service og lidt til den søde tand
Udover den gode betjening i butikken leverer Blomster Kompagniet buketter og gavekurve gennem Interflora. Butikken har et udvalg af Interfloras sortiment inden for chokolade og vin og pakker gerne en fin gavekurv. Du kan også finde delikatesser som Valrhona-chokolade og ægte polynesisk vanilje på hylderne. Alt sammen understreger at der lægges vægt på god kvalitet.

Historie og glade kunder
Thomas Riis Fischer er uddannet blomsterdekoratør, og han har fået interessen for blomster ind med modermælken. Både hans mor, moster og bror har arbejdet med blomster, og det blomsterglade miljø har smittet af på ham. Det i sådan en grad, at han valgte at blive selvstændig blomsterhandler; den 4. maj 1999 slog han dørene op til Blomster Kompagniet. Siden da har han budt velkommen og bundet buketter til tusinder af tilfredse kunder.

Et kig på Blomster Kompagniets facebookside afslører topanmeldelser og mange stjerner. Her er et lille udpluk af anmeldelserne:

”Bedste blomsterforretning i København.”

”Kvalitet og smukke buketter!!!”

”Hyggeligste blomsterbutik med fantastisk service. Anbefales!”

”Thomas er mester i smukke buketter, fantastisk kundeservice og god stemning.”

Så kom ind i butikken og indsnus den skønne blomsterduft og hyggelige atmosfære – køb dine kvalitetsblomster hos Blomster Kompagniet.