Fernisering hos Galerie Knud Grothe
Galeri Knud Grothe i Charlottenlund byder velkommen til endnu en fejende flot udstilling, “Kvinder der maler kvinder og blomster”. Udstillingen byder på vidunderlige malerier af Cecilie Westh, Adriana Vera, Molise, Marisha Gulmann, Christine Foss, Helle Louise Kirkegaard, Beth Mohr, Jeanette Elmelund, Terese Andersen, Gitte Degnemark, Gerda Nietzer, Ginny Page, Lene Astrup, Elsine Hoff, Susanne Krage, Eva Boström og Ina Rødtness samt ikke mindst smukke skulpturer af Rikke Stiig og Karen Brinck.
Der holdes fernisering lørdag den 13. maj kl. 11.00-15.00, og kunstnerne vil være til stede!