Bog & Idé Charlottenlund 
Jægersborg Alle 5
2920 Charlottenlund
Tlf: 39 64 38 40
1420@bogpost.dk

Bog & Idé Charlottenlund på Facebook

Åbningstider
Mandag-fredag 9.00-18.00
Lørdag 9.00-15.00

En verden af bøger
Jægersborg Alle er perfekt til vindueskiggeri – de mange butikker og deres imponerende udstillingsvinduer forsøger at lokker kunderne indenfor. Når man går om hjørnet på Rådhusvej og drejer ned af Jægersborg Alle er det svært ikke at stoppe op. Hjørnet har nemlig siden 2008 huset Bog & Idé Charlottenlund og en boghandel kan være svær at gå forbi uden at stoppe op, da nyhederne i vinduerne kan være tillokkende. Bøger taler til de fleste og udstillingerne i vinduet med bøger lokker indenfor i en verden af litteratur.

Kontorartikler og meget mere
Der var engang en boghandler var en boghandler, men sådan er det ikke længere. Bog & Idé Charlottenlund indeholder langt mere end bøger – du kan finde et stort udvalg af bl.a. kontorartikler, spil og kort til både store og små. I butikkens nederste etage finder man således alt hvad hjertet kan begære af notesbøger, papirartikler og skoletasker. Og er man på jagt efter skriveredskaber har mezzaninen et bredt udvalg. Indehaver Thomas Amsinck og hans dygtige personale sørger hele tiden for, at kunderne kan blive inspirerede til at være kreative, se på legetøj og spil af enhver art, indkøbe alt indenfor kontorartikler samt blive fristet af nyudgivelserne på hylderne på den øverste etage.

Aktuelle bøger og forfatterbænken

Trods det store udvalg af andet end bøger, er det dog fortsat bøgerne der er omdrejningspunktet i boghandleren. Thomas Amsinck sørger for altid at have et stort udvalg af bøger af enhver slags på hylderne. Kunderne går ikke forgæves uanset om de er på jagt efter krimier, biografier, opslagsværker eller børnebøger og hvis den efterspurgte titel ikke er at finde på hylderne står Thomas og hans imødekommende personale klar til at hjælpe og kan skaffe de fleste titler hurtigt hjem.

Butikken får også jævnligt besøg af bogaktuelle forfattere der fortæller om deres bøger og naturligvis signerer eksemplarer til de købelystne kunder. For at markere de mange besøg har Bog & Idé Charlottenlund opsat “Forfatterbænken” udenfor butikken, hvor navnene på forfatterne bliver indgraveret. Skinner solen kan du tage et hvil med en god bog på bænken.

Jan Guillou ved forfatterbænken