Hundesømosen er et meget spændende og frodigt naturområde, der byder på mange muligheder samt gode rammer for gåture, leg og naturoplevelse. Området er optaget på Gentofte kommunes fredningsliste. Mosen udgjorde oprindeligt en del af Ibstrup-hovmarks domæne, som i 1788 lagdes under Hovmarksgården. Den vestlige del af mosen er udlagt til naturskov, mens nord og nordøstlige del af mosen er åbne engstrøg med spredte grupper af birk og el ved højt græs.
Mosen grænser også op til kolonihaveforeningen Bernstorff, og det er her legepladser og boldspil-arealet ligger.

Der er indgange til mosen nord for Jægersborg Kaserne, indgang fra Solbakkevej samt stier fra Hundesøvej, Lille Femvej og Ermelundsvej.
Området er tilgængeligt for gangbesværede.

Gennem området forløber foruden en ridesti også en regional hovedsti med forbindelse til Ermelunden i nord og Gentofte Sø i syd.

Areal: Ca. 90.000 m2.