Itzi Pitzi Pizza

Lyngbyvej 307
2900 Hellerup

Se Menukort

Åbningstider
Mandag – Fredag 11.30-21.00
Lørdag – Søndag 13.00-21.00

Bestil online

Den gode smagItzy Pitzy Pizza1

Bag Itzi Pitzi Pizza står Skender, der har haft det lille pizzaria på Lyngbyvejen siden 2007.  Der er tale om pizzaria nummer to – Skenders første Itzi Pitzi Pizza åbnede for over 20 år siden på Vesterbro. De mange år i branchen vidner om at maden, der serveres er i højklasse.
donot
Pizza er specialet, hvilket afspejles i menuen som hverken indeholder burgere eller pommes frites. Menuen byder på klassiske italienske pizzaer, men Skender holder også af at finde på nye kombinationer når sæsonen f.eks. byder på friske svampe eller nye kartofler.

Itzi Pitzi Pizza har altid en månedens pizza hvor sæsonens råvarer blive udvalgt med omhu. Og netop råvarerne er i højsæde – Skender baserer sit køkken på stolte italienske traditioner med få, men gode råvarer – deraf pizzariaets slogan “Do not underestimate the taste“.

Pizza eller pasta

2015-10-25 18.03.24
Udvalg af bruscetta og pastaretter

Kærligheden til Italien smages også i de hjemmelavede pastaretter. Menuen byder ikke på en myriade af pastaretter, men derimod på “dagens pasta” – det er nemlig ikke til at vide, hvad grønttorvet byder på. Råvarerne og smagen er det vigtigste.

Uanset om man vælger pizza eller pasta suppleres de gerne med enten øl eller vin og Itzi Pitzi Pizza har et lille udvalg af nøje udvalgte italienske øl og vine – og naturligvis San Pellegrino sodavand til de små.

Og kunderne er meget tilfredse med Itzi Pitzi Pizza. Flere kører gerne langt for de sprøde italienske pizzaer.

So far the best pizza I’ve ever eaten outside of Italy. Thumbs up!” – Anders Axelsson.

Pizza som i Italien, god, hurtig og høflig service” – Toni Abrahamsen.

Itzy Pitzy Pizza Pizza
Pizza med soltørrede tomater og rucola

Historien om den italienske pizza

Det fortælles, at den klassiske italienske pizza blev skabt i Napoli af bageren Raffaele Esposito. Legenden siger, at Raffaele ville skabe en ny slags brød, og han formede derfor brødet til en stor rund kage og tilføjede sauce og ost på toppen.

Den kendte Pizza Margherita blev skabt af Raffaele Esposito, der blev bedt om at kreere en pizza til Kong Umberto og Dronning Margherita af Italien under deres besøg til Napoli i 1889. For at understrege sin loyalitet til Italien skabte han pizzaen i de italienske farver – rød tomatsauce, hvid ost og grønne basilikumblade. Således blev en klassiker skabt.