Jul i vores caféer
På Ordrupgaard Café ved Chaya er vi kommet i julestemning, hvilket kan høres og duftes på afstand. Rolig julemusik spilles over højtaleren, mens duften af gløgg har spredt sig helt op til udstillingssalene. Vi har kreeret en særlig julemenu bestående af alt fra en juleplatte til julesnaps, risalamande og andre must vi helst ikke undværer i julen.